Mads Bach Lund

Mads er uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus, hvor han har en bachelor i Tysk og Kommunikation. Agentkarrieren startede tilbage i 2005, da han som 22-årig startede i lære hos et agentfirma. I 2009 bestod han den internationale agenteksamen hos FIFA, hvor han blev en af de yngste FIFA-agenter i landet.


Efter et par år som selvstændig blev Mads i 2012 hvervet til at opbygge og være ansvarlig for den danske afdeling i det hollandske firma SEG. En rolle som han varetog indtil 2022, hvor CMA Group blev stiftet.


Mads betegnes som en kompromisløs forhandler, som er top dedikeret til sine klienter og forsætter til målet er indfriet. Hans tilgang er, at enhver spiller repræsenterer sin egen værdi og med den rette planlægning optimeres værdien. En tæt og stærk relation er derfor uvurderlig i en branche, hvor spillerens karriere er tidsbegrænset.

Søren Tougaard Jensen

Søren har gennem sin aktive fodboldkarriere repræsenteret otte klubber i dansk og norsk fodbold, hvor han ligeledes repræsenterede det danske U21-landshold fire gange. Sideløbende med karrieren færdiggjorde han en bachelor i Erhvervsøkonomi. Efter sin aktive karriere forsatte han i fodboldbranchen, da han i 2015 startede som agent.


Søren blev en del af SEG sammen med Mads, hvor de gennem et samarbejde udviklede den danske afdeling af firmaet yderligere. Han var en aktiv del af SEG indtil 2022, hvor CMA Group blev stiftet.


Søren er en troværdig og arbejdsom agent. Han vægter højt, at klienterne er trygge ved hans rådgivning. Hans filosofi er, at hårdt arbejde ofte overgår talent. Han prøver igennem rådgivning og videreformidling af egne erfaringer at hjælpe spillere i en til tider kynisk verden.

Rasmus Øvad Jensen

Efter et velafsluttet internt uddannelsesforløb, blev Rasmus i 2021 en del af SEG og tilsluttede sig teamet med Søren og Mads i den danske afdeling. Rasmus kommer med en fodboldmæssig baggrund som ungdomselitespiller og nåede ligeledes at prøve kræfter med trænererhvervet, inden han valgte scouting som sin karrierevej.

Rasmus er arbejdsom, dedikeret og med et skarpt øje for selve fodboldspillet. Et gennemgående mål som kendetegner Rasmus, såvel som hele CMA Group, er at være med på hele rejsen gennem karrieren – uanset om der skal tages et skridt tilbage, for derefter at tage to frem. Rasmus har øje for dynamikken i en klients karriere, hvorfor det er vigtigt med tæt dialog, således at eventuelle udsving bliver italesat og håndteret.

Malthe Klausen

Malthe kommer fra en baggrund i shippingverdenen, hvor han også fik sin uddannelse. I starten af 2025 skiftede han shipping og Blue Water ud med CMA-Group og har sidenhen været gennem et intenst internt opstartsforløb.

Kærligheden til fodbolden har altid været der. Igennem hele hans ungdom spillede han således fodbold på eliteniveau, hvilket også var hans indgangsvinkel til CMA Group.

Malthe er flittig, troværdig og har en stor passion for spillet og den personlige udvikling. Han er drevet af spillerens rejse og sparringen gennem både op- og nedture. Derfor er det tætte forhold til klienterne vigtigt for Malthes arbejdsgang, hvilket er helt i tråd med firmaets DNA. Han tror på at spillerne først har de optimale forhold til at præstere, hvis de har 100% tillid til deres bagland. Den tillid bliver skabt på baggrund af en gensidig investering i relation og en løbende forventningsafstemning, i forhold til samarbejdet.

Alexander Rezaei

Alexander kommer med en lidt anden baggrund end resten af holdet. Han har en uddannelsesbaggrund i adfærdsøkonomi fra CBS, Cand.merc.(psyk.) og blev færdiguddannet i 2019. Siden han blev færdig, har Alexander arbejdet med mennesker både i forbindelse med ledelse, rekruttering og salg.

Alexander har en passion for adfærd og beslutningsprocesser. Han arbejder dagligt som virksomhedens Head of Development, hvor han skal sikre, at både agenterne og spillerne får de nødvendige redskaber til at lykkes. En tilgang Alexander har er at bruge data som værktøj til at træffe beslutninger. Han arbejder derfor hele tiden med at analysere og bearbejde den data, som virksomheden arbejder med.

Alexander har senest stået i spidsen for opbygningen af en konsulentvirksomhed med stor succes, og har derfor i dag ansvaret for at løfte CMA Group til det næste niveau. Hans fokus er blandt andet at finde de næste agenter til firmaet, undersøge muligheden for at få tilkoblet udenlandske agenter, samt sikre at alle nye medarbejdere bliver oplært på samme måde, så der aldrig gås på kompromis, med kvaliteten af CMA Group.